Torskenuggets med råstegte kartofler og rødbeder samt gnavegrønt
Portioner (Indtast): 4 portioner
PRINT OPSKRIFT
Ingredienser
- 24 stk. torskenuggets
- 2 bagekartofler
- 2 rødbeder
- Olivenolie og lidt smør til stegning
- Gulerødder
- Agurk
- Rød peber
- Friske ærter i bælg
- Ketchup
- Remoulade
- Salt og peber
Sådan gør du
- Torskenuggets lægges på bagepapir på en bageplade og varmes i ovnen ved 200 grader (180 ved varmluft) i 15-20 minutter.
- Kartofler og rødbeder skrælles og skæres ud i små fine tern, som krydres med salt og peber og råsteges direkte på panden i en blanding af olie og smør, ved middelvarme i 15-20 minutter.
- Gulerødder, agurk og peberfrugt skylles og skæres ud i stænger. Ærterne serveres i bælg eller bælgede i en lille skål.
- Server de sprøde nuggets med ristede kartofler og rødbeder, gnavegrønt, ærter og lidt ketchup og remoulade.